-
1 vinna på
uregelmæssigt verbum1. blive bedreAvhandlingen skulle vinna på ett längre kapitel om de svenska lottornas insatser i krig och fredstid
Afhandlingen ville blive bedre, hvis der var et længere kapitel om de svenske lotters indsats i krig og fredstid
Du vinner absolut inget på att stressa så där!
Det bliver ikke bedre af at du stresser på den måde!
2. vinde/hale ind på nogen, indhente forspring, komme nærmere nogen (ofte i sport) -
2 vinna på
uregelmæssigt verbum1. blive bedreAvhandlingen skulle vinna på ett längre kapitel om de svenska lottornas insatser i krig och fredstid
Afhandlingen ville blive bedre, hvis der var et længere kapitel om de svenske lotters indsats i krig og fredstidDu vinner absolut inget på att stressa så där!
Det bliver ikke bedre af at du stresser på den måde!2. vinde/hale ind på nogen, indhente forspring, komme nærmere nogen (ofte i sport) -
3 ta sig
uregelmæssigt verbum1. bevæge (flytte) sig, gå (til, hen til m.m.)Kan du ta dej över gatan?
Kan du selv (klare at) komme over gaden?
2. blive bedre -
4 ta sig
uregelmæssigt verbum1. bevæge (flytte) sig, gå (til, hen til m.m.)Kan du ta dej över gatan?
Kan du selv (klare at) komme over gaden?2. blive bedre -
5 klarhet
substantiv1. klarhed, forståelse, indsigt -
6 ligga till sig
uregelmæssigt verbumHonningkagen bliver (smager) bedre, hvis den får lov til at ligge en uges tid
-
7 längd
substantivHvedebrødsstænger køber man i Brugsen eller hos bageren (jf. wienerbrødsstang!)
3. liste, fortegnelse (mest i sammensætningerne)Går det att få ett utdrag av röstlängden?
Kan det la' sig gøre at få en udskrift af valglisten?
4. længdespring (sport, spil og leg)armlängd; klänningslängd; ärmlängd
armlængde; kjolelængde; ærmelængde
Ikke være så god i begyndelsen, men så blive bedre og bedre
Efter en vis tid, før eller siden
-
8 vinna
uregelmæssigt verbum1. vinde, komme først/være bedstVem vinner i längdhopp?
Hvem vinder i længdespring?
2. vinde (gevinst), få fordel, opnå, tjene på nogetL. vinder altid en æske chokolade
Vad har Sverige vunnit på att gå med i EU?
Hvad har S. vundet ved at gå med i EU?
Den unge mannen har vunnit arvtantens bevågenhet!
Den unge mand har vundet arvetantens bevågenhed!
4. blive bedre, ændre sig på en fordelagtig mådeCharlotte verkar tråkig när man träffar henne, men hon vinner i längden
C. giver et kedeligt indtryk, når man møder hende, men hun vinder i længden, i det lange løb
-
9 klarhet
substantiv1. klarhed, forståelse, indsigt -
10 ligga till sig
uregelmæssigt verbumHonningkagen bliver (smager) bedre, hvis den får lov til at ligge en uges tid -
11 längd
substantivHvedebrødsstænger køber man i Brugsen eller hos bageren (jf. wienerbrødsstang!)3. liste, fortegnelse (mest i sammensætningerne)Går det att få ett utdrag av röstlängden?
Kan det la´ sig gøre at få en udskrift af valglisten?4. længdespring (sport, spil og leg)Sammensatte udtryk:armlängd; klänningslängd; ärmlängd
armlængde; kjolelængde; ærmelængdeSærlige udtryk:Ikke være så god i begyndelsen, men så blive bedre og bedreEfter en vis tid, før eller siden -
12 vinna
uregelmæssigt verbum1. vinde, komme først/være bedstVem vinner i längdhopp?
Hvem vinder i længdespring?2. vinde (gevinst), få fordel, opnå, tjene på nogetL. vinder altid en æske chokoladeVad har Sverige vunnit på att gå med i EU?
Hvad har S. vundet ved at gå med i EU?Den unge mannen har vunnit arvtantens bevågenhet!
Den unge mand har vundet arvetantens bevågenhed!4. blive bedre, ændre sig på en fordelagtig mådeCharlotte verkar tråkig när man träffar henne, men hon vinner i längden
C. giver et kedeligt indtryk, når man møder hende, men hun vinder i længden, i det lange løbSærlige udtryk: -
13 våras
verbum1. blive forår, blive bedre tiderDet våras för kärnkraften. - Man kan inte säga att det våras för kärnkraften
Der er lyse tider for kernekraften. - Der er ikke lyse tider for kernekraftenSærlige udtryk: -
14 bottna
verbum1. bundeJag hoppar i från bryggan, jag kan inte bottna där var jag badar
Jeg springer i fra badebroen, jeg kan ikke bunde, der hvor jeg går i vandet
3. bunde i, have sin rod iBottna ur/ut
På vej til at blive bedre efter at have nået bunden (fx om virksomhed; eng. bottom out)
-
15 lagra
verbum1. (op)lagre for at smagen skal blive bedre (om vin m.m.)2. lagre, hamstre3. lagre, aflejre4. gemme, opbevare information (IT) -
16 lagring
substantiv2. lagring, opbevaring af nogetlagringsbeständighet; lagringsmedier; lagringsutrymme
sikkerhed mhp evt. langtidslagring; lagringsmedier; lagerplads
-
17 ultimat
adjektiv1. ultimativ, endegyldig, definitiv, som ikke kan blive bedreM. er den bedste cykel
-
18 bottna
verbum1. bundeJag hoppar i från bryggan, jag kan inte bottna där var jag badar
Jeg springer i fra badebroen, jeg kan ikke bunde, der hvor jeg går i vandet3. bunde i, have sin rod iSærlige udtryk:Bottna ur/ut
På vej til at blive bedre efter at have nået bunden (fx om virksomhed; eng. bottom out) -
19 fångvård
substantiv1. kriminalforsorg, fængselsvæsenFångvården behöver bli bättre på att motivera de intagna att börja studera
Kriminalforsorgen må blive bedre til at motivere de indsatte til at begynde et studium -
20 lagra
verbum1. (op)lagre for at smagen skal blive bedre (om vin m.m.)2. lagre, hamstre3. lagre, aflejre4. gemme, opbevare information (IT)
См. также в других словарях:
Besser — 1. Bässer der Fleischhäuer em Hûs, als der Doctor. (Köln.) – Firmenich, I, 475, 205. 2. Bässer en Müs em Döppe1 es kê Flêsch. (Düren.) – Firmenich, I, 484, 116. 1) Topf. 3. Bässer et Gäld no m Backes1 gedraat, als no der Appthek. (Köln.) –… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Lepra — Bedre kendt som spedalskhed, er en kronisk infektionssygdom, som skyldes en bakterie. Der findes to typer spedalskhed, tuberøs og tuberkuloid spedalskhed. Ved tuberøs spedalskhed opstår knudeformede fortykkelser i huden, især ansigtet. Ved… … Danske encyklopædi
Freund (Subst.) — 1. Allermanns (Allerwelts) Freund, niemands Freund (jedermanns Geck). – Simrock, 2750; Winckler, X, 16; Eiselein, 185; Kirchhofer, 354; Reinsberg III, 143. Dem Allerweltsfreunde empfiehlt W. Müller: »Willst du der Leute Liebling sein, sei… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Geld — 1. Ach, nun fällt mi all mîn klên Geld bî. (Brandenburg.) Ein Ausruf, der häufig erfolgt, wenn jemand durch irgendeinen Umstand an etwas erinnert wird, was er hätte thun sollen, aber bisher zu thun vergessen hat. 2. All wîr1 Geld, dat et Wîf nig… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Ei — 1. A Ei es schnell gelêt, aber nit schnell ausgebrüt. (Nassau.) 2. Aier sind airen gleich. – Gruter, III, 3. 3. Alte Eier, alte Freier, alter Gaul sind gewöhnlich faul. – Simrock, 1886; Körte, 1269. Eine Anzahl (16) Sprichwörter und… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Rath — 1. A richtiger Roath: drei Bauern, sechs Stiefel. (Rott Thal.) 2. Alle wissen guten Rath, nur (der) nicht, der ihn nöthig hat. – Gaal, 1279; Körte, 4913; Simrock, 8104. Schwed.: Alla weta god råd förutan den i wåndan står. (Grubb, 19.) 3. Alles… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Danish grammar — This article is part of the series on: Danish language Use: Alphabet Phonology Grammar Other topics … Wikipedia
Ludvig Holberg — Holbergs baggrund Den dansk/norske forfatter Ludvig Holberg blev født i Bergen, Norge i 1684 næsten et helt århundrede efter Descartes. Holberg var den yngste af seks brødre og hans far døde før Ludvig var et år gammel. Rent familiært kan det… … Danske encyklopædi